Feja dhe Iluminizmi
Nik Leshai
Moderniteti ka nji ngjashmeni te madhe me fene. Por ndersa feja mundohet me krijue rregull nepermjet ligjeve divine, shoqnia moderne mundohet me krijue rregull nepermjet aresyes dhe arsyetimit, racionalitetit dhe racionalizimit, logjikes dhe logjikimit. Simbas ketij parimi, atehere sa ma shume racionalitet, logjike dhe aresyetim te kete nji shoqni, aq ma fort do t’i zbatoje ajo ligjet e shoqnise se saje dhe aq ma shume do te permiresohen konditat e kesaj shoqnie. Ashtu si feja proklamon superioritetin e forcave divine, ashtu edhe moderniteti proklamon superioritetin e forcave te rregullit.
Nqs triniteti kristian asht Ati, Biri, Shpirti, atehere triniteti i modernitetit ast, Logjika, Aresyaja, Racionaliteti.. Ashtu si triniteti kristian, te pakten per katoliket, asht nji dhe i pandashem, po ashtu edhe triniteti i modernitetit asht nji dhe i vetem = regulli. Keshtu, Zot = Regull. Ky addiktim ndaj rregullit ne shoqnine e modernitetit ka krijue njifare paranojet ndaj anarkise dhe ndaj mungeses se rregullit ne pergjithesi.
Por asht e pamujtun me dite cka asht regulli kur nuk din çka asht çrregulli. Sot ka dy versione te çregullit. Nji qe pason ate te Iluminizmit dhe Modernitetit dhe nji qe shfrytezon nocionet e modernitetit me perfitue epersi politike e shoqnore.
Çrregullimi simbas Modernitetit – Zgjidhja e problemeve nepermjet dhunes, perfitimi nepermjet vjedhjes, dorgave, klandentizmit ose prostitucionit, hakmarrja ne vend te denimit me ligj, shfrytezimi i punetoreve ne menyre jo-te-ligjeshme, shfrytezimi i parimeve te Aresyes, Logjikes dhe Racionalitetit per perfitime personale te paligjeshme ose jo-etike. Te gjitha keto perfaqesojne çrregullimin. Ne historine e perendimit, vendet te cilat kane ndjeke ligjet e modernitetit, Europa Perendimore, Amerika e Veriut dhe Australia kane zhvillue shoqni ma te perparueme teknologjikisht, me nivel ma te nalte siguriet e paqet, dhe kane pase mungese te theksueme gangsteresh, organizatash kriminale dhe "revolucionaresh".
“Çrregullimi” socio-politik. Disa avokate te rrymave raciale, socialiste, feministe, marksiste dhe deri naziste, perdorin nocionet e Modernitetit – ose i shfrytezojne keto nocione – me qellim me fitue epersi politike e shoqnore. Keta pseudo-mendimtare identifikojne çrregullimin me “tjetrin” qe ne kete rast domth nazist, fashist, femen, zezak, komunist, socialist, kinez, arab – ndoshta edhe shqiptar ose ballkanas. Keta pretendojne se “tjetri” asht çrregulli.
Por, nqs i referohena historise se “tjetrit” e pershkrueme ma s’mirit ne librin e Nietzsches “Gjenelogjia e Moralit” edhe ne librat e Michael Foucault, do te veme re se ne historine e perendimit “tjetri” ka egzistue qysh ne kohet primordiale dhe ka qene kryesisht mashkull, i bardhe, kristian, por qe ka mendue ne kundershtim me shumicen tjeter, edhe ajo e domunueme nga mashkuj, te bardhe, kristian. Kushdo qe ka guxue me fole kunder sistemit ka qene dhe asht deklarue si i huaj dhe prishes i rregullit, pavaresisht nga rraca, seksi, apo nacionaliteti. Kjo ka ndodhe dhe vazhdon me ndodhe edhe sot ne çdo vend te botes. Foucault vete pat qene nji prej ketyne "te tjereve" sepse ai ishte homoseksual.
P.sh. sikur dikush me shkrue se letraret shqiptare po vazhdojne me ndjeke formen e Realizmit Socialist edhe Sot, ai do te konsiderohej “tjeter”, i pa aresyeshem, jo-racional, i palogjikshem, deri edhe njeri i padeshirueshem, dhe me ndersime zemerimit e neveriet te papermbajteshme. Por kjo do te ishte vetem paranoje socio-politike.
Neriu i thjeshte s’ka mundesi as kapacitet me hulumtue thelle shkencen, regullin dhe tri komponentet e modernitetit, logjiken, aresyen, dhe racionalitetin. Si atehere besojne njerezit e thjeshte? Pergjigja asht e njajte me ate te fese. Bibla u premton njerezve parajsen sikur ate me u sjelle mire. Moderniteti u premton njerezve paqe, liri, dhe prosperitet ne qofte se ata zbatojne ligjin.
Cka asht qellimi i modernitetit? Pse moderniteti ka vu gjithe kete arsenal ne pune me krijue ligje penale, shoqnore, estetike e morale? Pergjigja duhet lype ne historine e njerezimit. Te gjitha fete dhe kultet qe njihen ne bote kane pase qellim me krijue nji rregull total te shoqnise. Ky totalizm me dhune i perspektives universale quhet norme. E vertete se perspektiva personale nuk i pershtatet perspektivave universale, por alternativa asht “çrregullimi dhe anarki”. Prape tue ju kthye fese, “nqs largohesh prej zotit atehere bjen ne dore te djallit”.
Moderniteti “mbaron” me rrymat post-moderniste te shekullit njizete, ose keshtu mendojne disa.